Responsible Hospitality

 

I BC Hospitality Group har vi forpligtet os til at integrere bæredygtighed som en central del af vores virksomhedsstrategi. Vi vælger altid den mest bæredygtige løsning, forudsat at det giver mening og skaber værdi. Vi efterlever denne bæredygtige tankegang igennem vores virksomhedskultur og indførelse af bæredygtige arbejdsgange igennem vores 360° holistiske tilgang, som vi har døbt Responsible Hospitality.

Se Responsible Hospitality Report 2016

Vi ved, at denne forpligtelse ikke kun er vigtig over for miljøet og omverdenen, men at den også frembringer stolthed hos medarbejdere og ejere samt skaber tillid til vores gæster, samarbejdspartnere og det lokale samfund. Derfor er det også en forpligtelse, vi værner meget om.

Vi har et mål om at bane vejen for bæredygtighed inden for hospitality-industrien. Vi vil gå skridtet videre end blot at levere den bedste service og den højeste kvalitet til vores gæster og kunder. Vi ønsker at vise, hvordan det godt kan være forenelige mål at drive en sund forretning og samtidig bidrage positivt til miljøet, medarbejdere og det lokale samfund.
 

Vores tilgang til Responsible Hospitality er drevet af følgende forpligtelser:


• Vi støtter FN's Global Compact, som er 10 principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse samt om at overholde lokal og international lovgivning.

• Vi tilstræber at opbygge stærke relationer med vores interessenter og, gennem løbende dialog, at styrke vores viden om og forståelse af vores interessenters fremtidige forhold. Derved kan vi maksimere vores indvirkning på og styrke virksomheders sociale ansvar i alle vores forretningsaktiviteter.

• Vi udnytter vores position på markedet til at fremme og styrke bæredygtig udvikling af vores egne forretningsmetoder og vores værdikæde ved hjælp af en bæredygtig indkøbspolitik og bæredygtige produkter, serviceydelser og kommunikationsmetoder.

• Vi tilstræber at være en foretrukken arbejdsgiver ved at tilbyde en mangfoldig arbejdsplads, hvor alle medarbejdere behandles retfærdigt og med respekt, og hvor de kan realisere deres fulde potentiale.

• Vi sørger for et sundt og sikkert miljø for vores medarbejdere, gæster og forretningspartnere.

• Vi tilstræber at beskytte de naturressourcer, vi har indflydelse på, samt sikre, at alle potentielle skadevirkninger på miljøet og klimaet, der skyldes vores aktiviteter, bliver identificeret og forvaltet.

Vores Responsible Hospitality-strategi består af en politik for menneskerettigheder, miljø og god forretningskik; samt fem indsatsområder med indsatsområder i hver af disse.
 

Menneskerettighedspolitik

BC Hospitality Group anerkender og respekterer principperne i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Vores menneskerettighedspolitik afspejler vores engagement i at drive virksomhed i overensstemmelse med disse principper, og til at beskytte menneskerettighederne inden for vores indflydelsesområde.

• Vi vil støtte op omkring og respektere de internationale anerkendte menneskerettigheder – specielt med hensyn til vores medarbejdere, forretningspartnere og det lokale samfund.

• Vi vil stræbe efter ikke at være indblandet i menneskerettighedsovertrædelser, og forlanger det tilsvarende af vores leverandører.

• Vi vil sikre et sundt og sikkert miljø på alle vores hoteller og venues.

• Vi vil advisere og fremme mangfoldighed på arbejdspladsen, og diskrimination vil ikke blive tolereret.

• Vi vil respektere vores medarbejderes ret til fagforeningsfrihed, samt anerkende deres ret til at lade sig repræsentere af disse ved overenskomstforhandlinger.

• Vi vil støtte vores medarbejdere igennem træning og oplæring i arbejdsopgaver, med henblik på videre udvikling af deres karriere, for at hjælpe dem opnå deres fulde potentiale, samt maksimere deres bidrag til virksomhedens strategi og mål.

• Vi vil rekruttere, ansætte og forfremme medarbejdere baseret på objektive kriterier, deres kvalifikationer og de færdigheder der er en nødvendighed for udførelsen af jobbet.

• Vi vil tilbyde flere kommunikationsplatforme, hvorigennem medarbejdere og kunder kan udtrykke utilfredshedhed og bekymringer for at sikre en tilfredsstillende håndtering af disse. 
 

Miljøpolitik

Hos BC Hospitality Group forsøger vi at gøre en positiv forskel for miljøet ved at håndtere vores miljøpåvirkninger på en ansvarlig måde. Ved nøje at overvåge og styre affaldsstrømme og naturlige ressourcer, der anvendes på vores hoteller og venues, kan vi både lave omkostningsbesparelser og samtidig opfylde forventningerne hos vores interessenter.

• Vi vil blive ved med at forbedre vores miljøpræstationer, og vi vil implementere miljøvenlige procedure, hvor det giver økonomisk og miljømæssig mening, uden at det har en negative indflydelse på oplevelsen af kvalitet og komfort på vores hoteller og venues.

• Vi vil udnytte vores ressourcer bedst muligt, igennem effektivt udnyttelse af energi, vand og andre naturressourcer. Vi vil fremme naturressourcebevarelse og besparelse, hvor end det er relevant og praktisk.

• Vi vil inkludere miljøovervejelser og overvejelser omkring dyrevelfærd ind i vores handlings- og indkøbsbeslutninger.

• Vi vil øge opmærksomheden omkring miljørelaterede problemstillinger iblandt vores ansatte og interessenter.

• Vi vil optimere vores affaldsreduktion igennem genanvendelse af materialer når muligt, og begrænse vores brug af farlige materialer, hvor alternativer eksisterer og er økonomisk passende.

• Vi vil overvåge, dokumentere og benchmark vores miljøpræstationer på periodisk vis.
 

God forretningsskik

Vi fremmer ansvarlig virksomhedsadfærd gennem vores politik for god forretningsskik i hele organisationen.

• Vi udfører vores forretningsforetagender i overensstemmelse med reglerne om fair konkurrence og vil overholde gældende love og bestemmelser.

• Vi vil i al samarbejde og kommunikation med samarbejdspartnere forsøge at bevare den højeste standard af integritet, objektivitet, retfærdighed, effektivitet, høflighed og professionalisme, og vil forvente tilsvarende af dem.

• Vi vil føre en nul-tolerance politik mht. korruption, afpresning og bestikkelse.

• Vi vil ikke acceptere personlige gaver, overpriser eller andre incitamenter ved valget af leverandører. Vi foretrækker incitament udtrykt igennem favorable forretningsbetingelser, så som kvalitet, service og pris.

• Vi vil udelukkende købe vare og serviceydelser som er relateret til BC Hospitality Group’s forretning.

• Vi vil sigte imod at det fulde udbytte af penge er opnået og at ressourcer bliver brugt hvor den største værdi bliver skabt.

• Vi vil arbejde imod et system som sikre at vores leverandører og samarbejdspartnere handler ansvarligt mht. miljøet, ikke er indblandet i menneskerettighedsovertrædelser, arbejdsrettighedsovertrædelser og på ingen måde er indblandet i eller accepterer korruption i nogen form.

Vores forventninger til vores leverandører er specificeret i vores Supplier Code of Conduct

Mad med omtanke

Hos BC Hospitality Group mener vi at essensen i den gode madoplevelse er gennem kvalitet og bæredygtighed. De leverandører vi benytter, er derfor nøje udvalgt således at vores mad altid bliver serveret med omtanke. 

Hopballe Mølle Kylling
Vi får vores kyllinger fra Hopballe Mølle, som har fokus på dyrevelfærd og gode råvarer. De tilbyder derfor kvalitetskød solgt direkte fra gården uden fordyrende mellemled. Hopballe Mølle har produceret kyllinger i mere end 20 år og deres erfaring er synlig i det daglige arbejde. Kyllingerne trives og har masser af plads til at røre sig på, og det kan ses og smages på kødet, som har mere struktur, smag og kraft.

Oksekød Nordjysk Naturkød
Vores oksekød kommer fra Nordjysk Naturkød. Visionen bag Nordjysk Naturkød er at bevare og beskytte naturområder og landskaber i Nordjylland, som er truet af tilgroning. Nordjysk Naturkød kommer netop fra dyr, der er sat til at pleje de mest sårbare arealer. Gennem naturlig afgræsning bevares det åbne og lyse landskab - og dermed den biologiske mangfoldighed med varierede naturoplevelser. Jo bedre dyrene har det, jo bedre bliver kødet. Nordjysk Naturkød er baseret på udvalgte kvægracer. Det er sunde, robuste og rolige dyr, der trives med det frie liv og det friske grønne spisekammer i den nordjyske natur. 

Svinekød fra Henriksfälts Gård
Den svenske og familiedrevne gård,  Henriksfälts Gård, leverer vores svinekød. Svinekødet er fra grise opdrættet under sunde og miljørigtige forhold, hvor der tages hensyn til grisenes behov. Dyrevelfærd er af højeste prioritet på gården og grisene har krøllet hale, får halm fra markerne og regelmæssig vedligeholdelse. På gårdens arealer bruges kun naturlig gødning, som er selvproduceret eller fra det nærliggende Löderups Lantmän, således at dyr og afgrøder kan leve i symbiose. 

Fisk med omtanke
Vi køber vores fisk med udgangspunkt i WWFs fiskeguide (Verdensnaturfonden), som er en guide til at træffe de bæredygtige valg, når der indkøbes fisk. 61 % af verdens fiskebestande er fuldt udnyttede, mens 29 % er overfiskede. Derfor er livet i havet under pres af ikke-bæredygtige fiskerimetoder, iltsvind, forurening, skibssejlads, industri og klimaforandringer. WWF arbejder blandet andet for at fremme brug af fangstmetoder, der mindsker bifangst og ikke ødelægger havmiljøet. Samtidig samarbejder WWF med producenter og supermarkeder for at øge udbuddet af bæredygtige fisk og skaldyr og indgår i dialog med både industri og forskere om løbende at forbedre miljømærkerne MSC og ASC. Dette arbejder ønsker vi at støtte. Derfor har vi taget valget om at indkøbe al vores fisk ud fra WWFs fiskeguide.

Orang Utan Kaffe
Vi investerede i 2014 et større millionbeløb på at servere en særlig udvalgt og bæredygtig kaffe med navnet Orang Utan. Projektet er endnu et af de mange bæredygtige initiativer for forsat at skabe en god forretning med en ansvarlig indkøbspolitik. Kaffekonceptet hedder Orang Utan Coffee. Orang Utan Coffee er højkvalitetskaffe dyrket på Sumatra i et beskyttet naturområde, hvor der arbejdes på at bevare regnskoven og de truede orangutanger. Projektet blev søsat med udgangspunkt i at finde en bedre samt mere bæredygtig kaffe end den alment tilgængelige på markedet. Samtidig er der er også sikkerhed for, at kaffen bliver processeret ordentligt, samtidig med at de lokale kaffebønder arbejder under ordentlige forhold.

Mælk fra Øllingegaard Mejeri
Vores mælk kommer fra Øllingegaard Mejeri, som får deres helt friske mælk fra 11 økologiske landbrug på Sjælland. Øllingegaard står selv for at afhente mælken, produktionen og transporten til kunderne.  Således sikrer de, at den høje kvalitet og bæredygtighed gennemsyrer alle led i produktionen. Øllingegaard er 100 pct. økologisk og drevet af en almennyttig fond.

Honning fra egne ByBi'er
Bella Center Copenhagen er vært for mange typer gæster. I den mere kuriøse ende, hører de mere end en million honningbier, der hver sommer holder til på vores omkringliggende grønne områder. I Danmark er arten er i desværre truet pga den udbredte brug af pesticider, men hos os kan de summe omkring, som de lyster. Bierne passes af ByBi, der bl.a. rekrutterer biavlere blandt tilkommende flygtninge, langtidsledige og hjemløse. Vores lokale bier producerer op til 50 kg honning per bikube. Og den lækre honning, serverer vi blandt andet til vores gæster og bruger den i produktionen af vores egen lokale honningøl Bien Amber Ale. Velbekomme!