Om BC Hospitality Group

BC Hospitality Group er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, og beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere. Vi råder over knap 1.600 hotelværelser, mere end 160 møde- og konferencelokaler og har ca. 200.000 kvadratmeter møde- og eventfaciliteter med plads til over 30.000 personer.

OBS: Grundet COVID-19 er afholdelsen af BC Hospitality Groups generalforsamling i maj udskudt. En endelig dato bliver meldt ud snarest. 

Direktion og Ledelse



CEO, Allan L. Agerholm
Interim CFO, Søren Vadmand
CCO, Christian Folden Lund

Group Director of Revenue Strategy & Commercial Planning, Murat Karaca
Group Director of Sales, Karen Van Rijn
Group Director of Marketing, Eva Helle Lundgren
Group Director of HR, Henriette Fridericia
Director of Operations, Fredrik Sandström
Director of Exhibitions, Malina L. Hye

Bestyrelse

Formand: Partner David R. Overby
Partner Mette Kapsch
Partner Johan E. Lorentzen

Medarbejderrepræsentanter:
Director of Exhibition Malina Lebrecht Hye 
Ass. Restaurant Manager Jimmi Smidt 

Historien

- om en hospitality-virksomhed i konstant udvikling

Historien bag BC Hospitality Group A/S tager sit udgangspunkt i Bella Center Copenhagen. Over 50 års udvikling, der har været præget af succes og vækst, har resulteret i den multifacetterede koncern, vi kender i dag.

Fra Bellahøj til Vestamager
I 1965 markerede Copenhagen Trade Fair starten for Bella Center på Bellahøj og den 5. september 1975 indviede Hendes Majestæt Dronningen det nye Bella Center Copenhagen på Amager, og hermed var grundstenen lagt til det nye internationale udstillings- og kongrescenter.

Det første hotel
Den 16. maj 2011 slog Bella Center Copenhagen dørene op til designhotellet Bella Sky Comwell – i dag AC Hotel Bella Sky Copenhagen - der sidenhen er blevet et vartegn på Amager. Med 23 etager, og over 800 designværelser er Bella Sky et af Nordens største hoteller, og hotellet byder bl.a. på spa og fitness samt restauranter og barer.

Både Bella Center Copenhagen og Bella Sky blev i år 2012 opkøbt af Solstra Capital Partners med henblik på at udvide konferencekapaciteten og anlægge nye kontorer og boliger.

2014 - Et begivenhedsrigt år
2014 blev året, der markerede overgangen fra separate organisationer til én samlet koncern under navnet BC Hospitality Group A/S.  

Bella Center Copenhagen, Crowne Plaza og Bella Sky blev forenet under samme ledelse, Comwell Conference Center Copenhagen slog dørene op i november, og kort før udgangen af år 2014, blev det 5-stjernede Marriott Copenhagen tilføjet BC Hospitality Groups portefølje. Samtidig blev Bella Sky rebrandet til AC Hotel Bella Sky Copenhagen - og er dermed også en del af Marriott-familien.